Historie

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til hovedsiden

Lounge Ladies blev dannet i foråret 2004. De 7 kvinder mødtes bag instrumentariet i kopi-boybandet *Nstant Boys, hvor de morede sig med at holde hus og hjem, mens mændene passede udearbejdet.

Kvinderne savnede dog et et frirum, en legeplads med plads til musikalsk begejstring og nye udfordringer til deres hungrende musiktørst...

Mille Bjørlik er kvinden bag. Hun så lyset og tastede de første noder til et arrangement for en helt ny halvakustisk besætning. Sangen kom til at hedde 'Kantinevise', idet den var kraftig inspireret af Grethe og Jørgen Ingmanns 'Dansevise'. Der var ikke et øje tørt, da "Ing*Nmann" optrådte for første gang til Musikvidenskabeligt Instituts MI-lodi Grand Prix i 2004 - og successen måtte følges op.

Siden er det gået slag i slag: Ing*Nmann skiftede navn til Lounge Ladies, der i dag kan skrive et ukendt antal caféjobs på visitkortet, en prisuddeling, en ph.d.fest - ja sørme også et sølvbryllupsjob kl. 7 om morgenen midt på en græsplæne...

I Lounge Ladies har kvinderne fået frit "spil" - de vælger selv repertoiret, laver selv arrangementerne, køber selv cigarerne,drikker selv cognac'en og har i det hele taget ikke andre regler end undtagelsen. Glæd dig til at høre, hvad der er på færde, næste gang Lounge Ladies spiller op...